Es.44,7: ”De forkyndte os, hvad der skal ske”

 

Man behøver ikke at gå langt omkring, før man møder mennesker, der med smil på læben og et glimt i øjet siger, at ”det går den rigtige vej”. Ja, alle snakker om det snarlige forår, der ligger lige om hjørnet. Kropssproget og stemmeføringen fortæller det, at der er noget godt i vente: Det dejlige og sprudlende forår.

 

Jeg har igen fået en sludder med min genbo i forbindelse med en af de tidligere andagter - og gav ham et print af andagten. Jeg passerede det smukke krokustæppe og kunne ikke dy mig for igen at tage et par billeder – og de blev faktisk gode, synes jeg, så mine yndlingsmotiver sender jeg videre til jer. Jo, en udsprunget krokus er et tydeligt tegn på foråret. Ikke så sært at den også kaldes en forårsbebuder sammen med vintergæk og erantis.

 

Humøret er højt hos mennesker, for det snarlige forår påvirker os alle. Vi bliver positive og smilende og lader bekymringerne fare, for foråret er på vej.

 

Det minder mig ikke så lidt om Lewis` store fortælling om ”løven og heksen og garderobeskabet”, hvor børnene for alvor oplever foråret, da Løven Aslan genopstår. Foråret giver Lucy, Edmund, Susan og Peter mod til at tage kampen op mod heksen for at befri Narnia fra det iskolde jerngreb, hun er skyld i. Med Aslans hjælp lykkes det.

 

Vi andre kan også få livsmod og kampgejst ved at betragte forårsbebuderne i al deres skønhed, for de vidner om en skaber, der med stor indsigt har skabt denne skønhed. Farvemosaikken viser jo en stor harmoni og varme, så selv ateisten må bøje sig.

 

Jo, vi snakker om foråret, fordi solen får magt, blomster og buske springer ud, og fuglene synger. Og optimismen breder sig. Vi fortæller om, hvad der skal ske, og hvad vi har i vente.

 

I Bibelen omtales også et forår, det forår, hvor alle gode kræfter bliver gemt i Himlene. Vi har på grund af Jesu stedfortrædende død fået adgang til det nye forår, så det bør få os til at juble endnu mere, for jeg synes vort forår hernede er en klar afspejling af det, vi har i vente i Himmelen. Lad os også snakke om det, om vort håb i Kristus.

 

Jeg ved, hvor håbet grønnes da,

når alting falmer her;

min frelsers træ på Golgata

en evig krone bær.

 

Han lover mig en evig vår,

trods vinterstorm og død;

thi livet frem af graven går,

som Kristus gennembrød

             6 og 8.vers af ”Dybt hælder” af C.J.Boye