- Et nyt forår -
Afsnit 2 -
Intet syntes at mangle i den dejlige have. Alt bar præg af naturens mangfoldighed. Bierne summede, fluerne svirrede, fuglene sang og sommerfuglene flagrede rundt. En vidunderlig blomsterduft hensatte gæsterne i en skøn forening med haven.
"Sikke en dejlig have", sagde en af gæsterne. "Ja",svarede en anden, "ærgerligt at det hele er forbi til vinter". Blomsterduften, lydene og varmen forsvinder. Selv sommerfuglene forsvinder. De ses jo ikke om vinteren". Alle nikkede, for ingen havde set sommerfugle om vinteren.