1. Mos. 1,29 & 31: ”Gud sagde: ´Nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø, på hele jorden og alle træer, der bærer frugt med kerne….” . Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var.”

Der findes ikke bedre beskrivelse af skaberværket end i 1. Mosebog. Kort og godt bliver vi præsenteret for Guds skaberglæde og den tilfredshed, han udviser efter skabelsen. ”Og Gud så, at det var godt” fortæller os, at Han var ovenud tilfreds med resultatet. Og vi kan vist alle bekræfte sandheden i disse ord, når vi går derude i naturen og ser de første forårsbebudere dukke op. Flot ser det ud, når erantis sætter farver på den næsten farveløse have.

Vi har haft frost siden jul, og det har forsinket erantis en lille smule, men nu tager de til gengæld revanche og folder sig ud over det ganske land og vidner om Guds skaberglæde og det snarlige forår, som vi alle længes efter.

”Og Gud så at det var godt” kan vi godt gentage, mens vi tænker på, at forårsbebuderne kan klare selv den hårdeste frost. Den gule erantis kan klare frostgrader helt ned til 15 grader, fordi den har indbygget frostvæske. Det er da genialt ”og såre godt”.

Vi har en række erantis i vores forhave, og jeg skal næsten hver dag ud og sige goddag til dem og dermed hilse foråret velkommen, der er lige om hjørnet. Måske allerede i næste weekend. Jeg kunne selvfølgelig ikke nære mig at tage et billede af de små erantis, der stråler som små sole. De er som kærligheden, der folder sig ud. Den kærlighed, der ligger bag alt skaberværket. Gud er jo kærlighed, så de små erantis er hans fine fingeraftryk. De erantis, jeg har taget billeder af, befinder sig på sydsiden af en stensætning, og det ses tydeligt på de gule kronblade, der folder sig helt ud. Ja, et betagende syn, der forplanter sig helt ned i hjerteregionen og minder om den grundtone, der ligger bag alt skaberværket. Det står jo skrevet, at alt er skabt til og ved ham, der har forløst os.

Så lad os glæde os over forårsbebuderne og over ham, der har givet os frelsesgrundlaget. Vi vil lade to af Bibelens glædestrubadurer afslutte denne forårsbetragtning med en glædessymfoni.

Den ene er profeten Sefanias. Inden for fire vers nævner han fire gange ordet ”fryd”. Sef.3,14-17. ”Råb af fryd, Zions datter, bryd ud i jubel, Israel, glæd dig og fryd dig af hele dit hjerte, Jerusalems datter! Herren har fjernet dine dommere og drevet dine fjender bort. Israels konge, Herren, er hos dig, du skal ikke mere frygte ondt. På den dag skal det siges til Jerusalem: Frygt ikke, Zion, lad ikke hænderne synke! Herren din Gud er hos dig, helten, der bringer frelse. Han fryder sig i glæde over dig og viser dig sin kærlighed på ny. Han jubler over dig med fryd som på festens dag.”

Den anden glædens trubadur er Paulus. Han skriver i sit brev til filipperne: ”Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer! Fil.4,4. 

Kærlig hilsen - og Guds fred

Gert Grube - www.dagens-ord.bibelland.dk

	FORÅRET

 VÆLG  SIDE