| 
Kristi himmelfartsdag
Luk.24,50-53: ”Han tog dem med ud af byen, hen i nærheden af Betania, og løftede sine hænder og velsignede dem. Idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev båret op til himlen. De tilbad ham, og fyldt med glæde vendte de tilbage til Jerusalem, og de var hele tiden i templet og lovpriste Gud.”
Et par herlige vers fra Lukas´ hånd. Han beskriver de sidste øjeblikke, inden Jesus farer op til sin far. Og det er værd at lægge mærke til det sidste, Jesus er optaget af. Han løfter sine hænder og velsigner. I Ap.Ger. kap.1 uddyber Lukas, hvad der sker. Samtidig med velsignelsen lover han dem Helligåndens kraft: ”Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende.” Og løftet om Helligåndens kraft blev opfyldt pinsedag. Jo, disciplene fik en fantastisk afskedsgave, en velsignelse, løftet om Helligånden og et løfte om at være med dem alle dage (Matt.28,20).
Tilbage til de løftede hænder. Disciplene har utvivlsomt lagt mærke til de naglemærkede hænder, som Jesus løfter i en velsignende gestus. Jesus ønsker dem alt godt. Han ønsker, at de må få hjælp til alle de opgaver, der bliver lagt hen til dem.
Jeg har lige været på besøg hos min gamle onkel på 93 år. Han har en stor kærlighed til Jesus og vil gerne tale om det. Han pegede bl.a. på en bog, som lå på bordet og bad mig læse andagtsstykket til den 9, for som han sagde, jeg har fødselsdag den 9. febr. Jeg slog op og læste indledningsordet: ”Se, i mine hænder har jeg tegnet dig”. Hertil føjede min onkel: ”Jesu naglemærker gror aldrig sammen”. Godt sagt. Jesu naglemærker vil altid kunne ses ud i al evighed. Det er naglenærkerne, vi må være optaget af, samtidig med velsignelsen. Det er nemlig kun i kraft af forsoningen, at Jesus kan velsigne os. Jesu velsignelse er knyttet til de naglemærkede hænder. Han er den retfærdige, og vi er de skyldige, men ”os til fred kom straf over ham, vi fik helbredelse ved hans sår – Herren lod falde på ham en skyld, der lå på os alle. Han blev knust og bar det stille” Es.53,5-7.
Åh, tænk på det, du som læser denne andagt. Han blev smadret for at vi ikke skulle smadres under byrden af vor synd. Vi blev forløst ved hans dyrebare blod. Halleluja! Så kan vi fejre Kristi himmelfartsdag som de første disciple gjorde. De tilbad ham og blev fyldt med glæde.
Kærlig hilsen - og Guds fred
Gert Grube - www.dagens-ord.bibelland.dk
| |
VÆLG 
SIDE 
