| 
 ANDAGT
JESUS PÅ ANKLAGEBÆNKEN
|
Mark. 15,3-5: ” Og ypperstepræsterne kom frem med mange anklager mod ham. Pilatus spurgte ham igen: ”Svarer du slet ingenting? Hør, hvor meget de anklager dig for!” Men Jesus svarede ikke et ord mere, så Pilatus undrede sig.”
Langfredag kan give stof til megen eftertanke. Vi vil i dag standse op ved et ord fra Markus´ pen, som har gjort stort indtryk på mig. Det er langfredag morgen, hvor Jesus præcis ved, hvor det bærer hen. Næsten hele natten har han været under anklage, og det er som om dæmonerne ikke kan holde op. De fortsætter næste morgen. Denne gang med masser af anklager fra øverste top, ypperstepræsterne. Landshøvdingen Pontius Pilatus lytter med, og han undrer sig over, at Jesus ikke forsvarer sig. Pilatus vil prøve på at hjælpe, for han kender forsvarets kunst fra mange retssager. ”Hvorfor svarer du Ikke? Hør hvor meget de anklager dig?” udbryder han for at få gang i tingene, men lige meget hjælper det. Jesus tier, for han ved, hvad han skal igennem denne dag, og han vil ikke vige en millimeter. Pilatus står undrende tilbage, han forstår ingenting. Det er fordi, der en dyp afgrund mellem disse to aktører. Den ene, den verdslige og den anden, den guddommelige, der dagen før har været i Getsemane Haves lønkammer, hvor Han har kæmpet med Gud i bøn og valgt at følge frelsesvejen, som går fra anklagebænk til slagtebænk. Han ville jo frelse den hele verden, og han gjorde det. Tak og lov.
Med Jesu død blev det anklagende skyldbrev naglet til korset. Ja, sådan står der. Igennem mange år har jeg haft et billede på min nethinde af et skyldbrev med masser af poster og en stor skrift, hvor der stod ”betalt” neden under. Forleden blev billedet udbygget med et andet. Jeg så pludselig Jesus som selve anklageskriftet og selve skyldbrevet. Det var jo ham, der blev anklaget, det var jo ham, der fik al skylden. Og det var HAM, der blev naglet til korset. Han overtog mit anklageskrift og mit skyldbrev – og jeg fik som nådeløn hans frihedsbrev med tilgivelse, barmhjertighed og evigt liv. Ved hans død, blev enhver anklage og enhver skyld, som ”vore brødres anklager” (Johs. Åb.12,10) kunne fremvise dag og nat, slettet for altid. Han gjorde det, fordi nåden skulle være overstrømmende rig. ”Den som ikke kendte til synd, har Gud gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham.” 2. Kor.5,21. Vi fik ”nåden givet”, som Paulus skriver. 1.kor.3.10.
Der er liv i et blik
på det blødende Lam,
der er frelse, o synder, for dig!
Hæv dit øje til korset
i troen og bliv frelst,
se til ham, som led døden for dig!
Kor: Se, se, se og lev.
Der er liv i et blik
på det blødende Lam,
Der er frelse, o synder, for dig.!
Stina Rose Linderoth Krabbe
| |
VÆLG 
SIDE 
