En pinsebøn
Herre, åbn vore øjne
Herre, tak for beretningen om Elisa,
der bad for sin tjener,
at han måtte se englehære på bjergtoppene,
og dermed få fjernet frygten fra sit sind.
Herre, jeg beder dig om at åbne vore øjne,
så vi ser englehære og mulighedernes Gud.
Herre, giv os troens blik,
så vi ser evangeliets rigdom
og missionens muligheder.
Herre, giv os syn for vigtigheden af bibellæsning,
for kun derigennem åbnes vore øjne
og sættes vore hjerter i brand.
Herre, åbn vore øjne for bønnens mulighed
og sæt os ind i en forbønnens tjeneste.
Vi ved jo at bøn betaler sig,
for du har jo selv bedt os om at gå
ind i vore lønkamre, hvor din far vil betale os.
Herre, åbn vore øjne for alle dine løfter,
at vi ikke overser et eneste af dem
på grund af snæversynethed
og materialistisk bundethed.
Herre, gør et løfte levende for os i dag,
så vi bliver holdt fast i troens overbevisning,
bønnens udholdenhed
og Helligåndens vejledning.
Amen